Det er meget slemt og slet ikke i orden, at der er en del
børneskæbner der kommer så langt ud som f.eks. børnenes oplevelser og vilkår i
den såkaldte ”Brønderslev sag”.
Der er åbnet Børnehuse rundt om i landet her først i
oktober, og det er rigtig, rigtig godt, og det glæder mig meget, især at barnet
her er i centrum, og kan få hjælp.
- Så det jeg ser på,
og der hvor der stadig mangler nytænkning, er i processen før et barn kommer
hen til et børnehus.
Hvorfor er der så
mange sager a la ”Brønderslev”, ”Rebil” og ” Esbjerg” m.fl. - hvor børnene ikke
er blevet set, hørt og forstået i
sagsbehandlingen i statsamt, kommune, hos politi, i skolen og andre steder?
Der er huller i systemet, også i de såkaldte ”Højkonflikt
sager” i Statsforvaltningen, hvor der ikke bliver set nok på og især bagved
problematikkerne.
Jeg har kendskab til en hel del ulykkelige børneskæbner som
følge af det......
Jeg har mange eksempler på hvad der går galt, og også en
mening om hvad der kan gøres bedre, og hvad der kan laves om, for at der ikke
bliver endnu flere af den slags børnesager, og vi kan minimere de alvorlige og
totalt ødelæggende vilkår, der er for en del af de særligt udsatte børn.
Jeg ser frem til hvad et ”Task Force” der skal hjælpe
kommunerne, der er nedsat af socialministeren, kan udrette.
Jeg ser frem til en afsmittende virkning på den daglige
sagsbehandlingen, at sagsbehandlerne får tid og mulighed til det, set i forhold
til de nye retningslinier der er lavet i Socialministeriet via Serviceloven §49 b. og §50 c. med "Overgrebspakken"
og ved Børnehusenes oprettelse.....jeg ønsker meget, at det bliver til meget
mere end rigtig gode og velmente ord ... se eventuelt her:
Jeg skriver på en bog "Kunsten at vaske sine
Hænder". Den handler om de huller, der er i forhold til de mest udsatte
børn. I lovgivningen og sagsbehandlingen i kommune og statsamt, med eksempler -
mange - på hvad der går galt, hvilke holdninger der er blandt nogen fagfolk, og
om hvad jeg mener der kan gøres, og hvad der skal laves helt om.
Der er behov for nytænkning, der ikke kun tager afsæt i
besparelser ...
Det her er ikke en hetz mod sagsbehandlere, jeg er selv en
af dem, og jeg kender rigtig mange virkeligt dygtige sagsbehandlere, som er
meget kompetente og imponerende dygtige, og som arbejder en ”vis legemsdel ud
af bukserne”.
Det her handler en del om utilstrækkeligheden i de
procedurer der er, de holdninger der er blandt nogen fagfolk omkring
underretninger, seksuel misbrug og skilsmisser.
Det handler også om vores alle sammens tilgang til børnene,
og mange også almindelige voksnes ”berøringsangst” og "lukken øjne"
for hvad der egentlig forgår.
Hvor er jeg glad for, at du har lavet denne side/blog. Meget. For jeg synes, at der er alt for få kolleger, der taget bladet fra munden og kommer ud af den kollektive busk. Du og jeg har været kolleger i to år, og det var godt for mig, at du var der. For jeg var tit sort frustreret over, at der faktisk ikke var et fælles fagligt fodslaw omkring de truede børn. Hvorfor? Grundene var mange: Vi var alt for få til alt for meget arbejde. Der var IKKE en samlet - værdibaseret - holdning til truede børn - ikke i kommunen og ikke i forvaltningen. Der var ALDRIG fælles drøftelser af mål og midler. Der var kun sporadisk supervison (til gengæld var den supergo!!). Der var ikke tid til faglig sparring. Nye - unge - socialrådgivere blev kastet ud i det virkelige liv - uden en mentor, uden et bagland, uden den faglige støtte, som jeg synes er nødvendig, når man kommer lige fra skolebænken på DSH. OG - så var ledelsen fuldstænding og aldeles uinteresseret i de ansatte, i forældrene, i børnene og i sagerne (i børn- og ungeforvaltningen). Jeg har på de to år aldrig oplevet en faglig diskussion/drøftelse med ham/os. Jeg har aldrig oplevet, at han stillede nysgerrige spørgsmål til dig og mig. Jeg har aldrig oplevet at han ventilerede bekymring, tvivl eller uenighed med borgmesterkontoret/byrådet. Han var, som udgangspunkt, en kollega. Men som leder var han det ihvertfald ikke. Så - TAK for den her side, måske kan vi mødes og vende nogle ting, som faget og familierne og børnene kan få gavn af!
SvarSlet